Naruto bedste triste sange (Soundtracks)
Vi ved, at dyr kan tilbageføre mennesker, der har kontrakt med dem. Så mit spørgsmål er: hvorfor kaldte Fukasaku ikke Jiraiya tilbage til Myoboku-bjerget, mens han kæmpede mod smerte? Hvis Jiraiya havde tid nok til at skrive på Fukasakus ryg, kunne en omvendt indkaldelse let udføres på det tidspunkt. Dette ville ende med at give Jiraiya intel om smerter og efterlade Sannin i live.
Hvorfor blev omvendt indkaldelse ikke brugt til at redde Jiraiya? Er der nogen begrænsninger på teknikken, der forhindrer brugen af den?
3- Relateret spørgsmål: Hvorfor skulle Jiraiya dø?
- Nej, fyr. Se kapitel 382 s 17. Som du ser, vågnede Jiraiya og skrev den hemmelige kode om Fukasaku. Hvis der var tid nok til at skrive denne kode inden Pains sidste angreb, er jeg temmelig sikker på, at Fukasaku ville have haft tid nok til at teleportere derhjemme og omvendt teleportere Jiraiya til Mt. Myoboku.
- Velkommen til siden :) i kapitel 382 ser vi også, at Jiraiya allerede er død ved p3 i kapitel 382, s. 16 Gamakichi siger endda "Tvingede han sig tilbage til livet med viljestyrke?" selv smerte siger, at hans hjerte var stoppet. Så selvom han formåede at komme væk inden det sidste angreb, ville Jiraiya allerede være død. Der brugte han sin sidste livskraft til at skrive beskeden i stedet for at gøre et meningsløst flugtforsøg. Derudover kan du bedre sende dette som kommentar, så svar når du når nok omdømme :)
Simpelthen sagde han kunne have, og Fukasaku anbefalede endda Jiraiya at gøre dette. Men Jiraiya besluttede ikke at gøre det, da han allerede kom for tæt på at finde ud af Pains evne og identitet. Der ville heller ikke være nogen anden chance for at finde ud af hans evner efter dette længere, fordi smerte ville være mere forsigtig bagefter.
Da Jiraiya oprindeligt kaldte det ældre tudseparret, spurgte de ham også, hvorfor han kæmpede1. Et par kapitler efter, da Jiraiya allerede blev alvorligt såret2 og beordrer det ældre par at trække sig tilbage, han redegør for opholdet
1(kap. 376 side 3-5)
2(kap. 381 side 10-11)