Hvad var den første iyashikei-serie?

Star Citizen - \ "Battle of the Cosmos \" Trailer

Dette essay om Reddit giver en ret god definition for iyashikei:

Iyashikei betyder healing-type og genren s værker afspejler denne betydning. Iyashikei sigter mod at helbrede seeren gennem at give en følelse af afslapning og katarsis. Dette opnås gennem en rolig dog ikke nødvendigvis glad oplevelse i showet, der giver seeren mulighed for at berolige deres sind og slappe af ved at fokusere mere på den følelsesmæssige oplevelse end på den intellektuelle.

Essayet giver flere eksempler på iyashikei viser, inklusive Aria, K-On, Mushishi og Non Non Biyori.

I mine magre udforskninger af japansk litteratur har jeg lagt mærke til en fredelig og undertiden eftertænksom følelse svarende til manges tone iyashikei, især i poesien. Det lader til, at iyashikei er en genre med temmelig dybe rødder i japansk kultur, så jeg forventer, at den starter tidligt i anime.

Jeg er nysgerrig efter, hvad der er tidligst iyashikei anime eller manga var. Den tidligste jeg vidste om var Yokohama Kaidashi Kikou, fra 1994; Reddit-essayet nævner Studio Ghibli-filmen Only Yesterday, fra 1991. Er der nogen tidligere? I betragtning af min hypotese om det iyashikei kom fra et langvarigt og unikt japansk kulturelt perspektiv, det ser ud til, at der skulle have været.

Serier denne gamle ville ikke være blevet identificeret som iyashikei på det tidspunkt (selv Yokohama Kaidashi Kikou og Only Yesterday synes at være forud for udtrykket), men hvis moderne fans ville identificere det som iyashikei eller noget lignende, er det potentielt et svar.

Måske er begrebet gammelt, men ordet "iyashikei" i sig selv er tilsyneladende kun attesteret tilbage til 1999, eller derpå hævder japansk Wikipedia. Påstanden synes plausibel; de tidligste forekomster i BCCWJ er fra 2001. ("Iyashikei" er et ligetil sammensat ord med kompositionsbetydning, men synes simpelthen ikke at have været brugt før relativt for nylig.)
@senshin Ja, jeg burde have været mere klar; Jeg mente, hvad vi i dag ville identificere som en iyashikei-serie. Det behøver ikke være blevet kaldt det på det tidspunkt. Jeg tror ikke (og din forskning stemmer med mit indtryk), at nogen på det tidspunkt kaldte Yokohama Kaidashi Kikou en iyashikei-serie; denne etiket blev vedhæftet i bakspejlet. Hvis denne betingelse kræver en strengere definition af iyashikei, vil jeg prøve at give en.
betyder det Ecchi og Hentai er Iyashikei?

(Dette skulle oprindeligt være en kommentar, men jeg vil fortsætte med at gøre dette til et svar og forklare, hvorfor jeg ikke er sikker på, at det er muligt effektivt at besvare dette spørgsmål. Jeg kunne godt være overbevist om ellers!)

I modsætning til uanstændighed, dig gør det ikke kender (gammel) iyashikei når du ser det

Så her er problemet, som jeg ser det. iyashikei er en af de ting, der karakteriseres mindre af et værks indhold og mere af effekt af dette værk på dets publikum.

I dag har indholdsskabere et godt slidt bibliotek med fortællende tilgange, som de kan bruge til at lave deres arbejde iyashikei (f.eks. "søde piger laver søde ting"), og så kan vi se på et nutidigt arbejde og se, hvordan det bruger disse tilgange til effektivt at "helbrede" publikum. Alternativt kan vi se på, hvordan et værk komporterer sig i forhold til "kanonisk" iyashikei værker, som det diskuterer med, ligesom Aria og så videre.

Men når vi ser på værker, der foregår før iyashikei "canon" og dets tilknyttede bibliotek med tilgange, hvordan vurderer vi effektivt, om et værk er eller ej iyashikei? Baseret på hvordan det får dig til at føle, tror jeg.¹ Men det hjælper os ikke med at komme med et godt svar på "hvilket var det første?". Det er problemet - det er simpelthen ret svært at sige, hvad der er eller ikke er iyashikei jo længere ind i fortiden du går.

For eksempel:

Jeg er stærkt uenig i reddit-brugerens påstand om, at Kun i går er iyashikei.

Mens det i det store og hele er en rolig og afslappende film og tilfældigvis anvender nogle af de fortællingsfælder, der er fælles for moderne iyashikei værker (især wistfulness for landdistrikterne Japan), det parrer disse elementer med afgjort uhelbredende bits, som de forskellige uheld, Taeko oplever i sin barndom, og de forhindringer, hun står over for i sit spirende forhold til Toshio. Det er et smukt stykke japansk liv, men heler det? Nej, i det mindste ikke for mig.

Hvis vi løftede Kun i går ud af 1991 og frigav det for første gang i 2016, ville vi kalde det iyashikei? Jeg tror ikke det. Det er efter min mening ikke i det væsentlige i diskurs med det moderne "iyashikei kanon ".

Hvorfor er iyashikei en ting, alligevel?

Der er noget af et argument, som krystalliseringen af iyashikei i slutningen af 90'erne som en ting (i hele japanske medier; ikke kun i otaku-verdenen) er et direkte svar på den ulejlighed, Japan oplevede på det tidspunkt - boblen var lige sprængt, og Japan rullede virkelig for første gang siden verden Krig II. Denne forklaring er ret reduktiv, og det ville være fjollet at hævde, at økonomien er den eneste (eller endda primære) årsag, men det ser ud til at være kontroversielt, at Japans nationale elendighed på det tidspunkt bidrog til genoprettelsen af iyashikei.

Taget ud af sin sammenhæng som et svar på den japanske tidsgeist i 90'erne, giver det endda mening at tale om iyashikei? Jeg er ikke sikker på, at det gør det.

En lang, vandrende fodnote

¹ Dette er ikke at sige, at det er det altid umuligt at identificere et værk som en kvalitet, der først blev effektivt delineret efter værkets oprettelse.

Tag for eksempel rige gotisk fiktion. Da Walpole skrev Slottet i Otranto, skrev han den første gotiske roman, selvom han ikke kunne have vidst det, da ideen om gotisk fiktion som en særskilt ting først opstod nogle år senere. Men det kan vi alligevel tydeligt se Otranto er en gotisk roman (husk det faktum, at hele genren er opkaldt efter Otranto til at begynde med), fordi der er specifikke fortællinger, der karakteriserer gotisk fiktion (uhyggelige slotte, fantastiske romantik osv.), og Otranto udstiller dem.

Men iyashikei værker er ikke karakteriseret ved deres fortælling på samme måde. Hvor du på den ene side har den (ganske vist store) klynge af "søde piger, der gør søde ting" anime, har du også "mennesket har mystiske møder med åndelige enheder" (Natsume Yuujinchou, Mushishi) og "forældre er fantastisk" (Usagi Drop, uanset timeskip) og "shibe shibe ting" (Itoshi no Muco) og "uanset hvad Glasslip er "(Glasslip), og jeg ved ikke, hvordan man identificerer en sammenhængende fælles blandt alle disse ting udover "de får mig til at føle mig uklar indeni".

Dette er ikke det svar, jeg forventede, men det giver meget mening, og jeg er nu klar over, at jeg overså en masse ting, da jeg stillede en forbindelse mellem japansk litteratur og iyashikei. Pointen omkring Slottet i Otranto er godt taget; Jeg havde bestemt til hensigt "iyashikei" i udvidet forstand, ikke en begrænset forstand, hvor det svarer til "søde piger, der gør søde ting", så det er korrekt med at påpege, at indholdet varierer meget, og det fælles handler mere om en stil og et humør end noget konkret.
2 Jeg har ikke set Kun i går, men det er interessant for mig det Aria og Yokohama Kaidashi Kikou supplere deres idylliske omgivelser med baggrundshistorier, der indikerer trængsler i fortiden, især i lyset af ideen om, at genren var en reaktion på de økonomiske og sociale problemer i Japan i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. For mig kommer en del af disse shows helbredende natur fra dette underliggende tema, at vanskeligheder vil passere, og tingene bliver bedre. Og hvis jeg havde tænkt på dette dybere, før jeg skrev, ville jeg have indset, at ...
... de "helbredende" koncepter i Aria og Yokohama Kaidashi Kikou er faktisk ret vestlige og viser ikke en indlysende indflydelse fra japansk litteratur, som nogle af disse andre shows gør.
Jeg har tænkt noget mere, og jeg er ikke 100% overbevist om, at det er umuligt at identificere ældre fungerer som "proto iyashikei". (Jeg er kun omkring 65% overbevist.) Men jeg er enig i, at hvis det er muligt, ville det kræve både masser af massivt subjektive definitionskrav, og en kritisk ramme, der ville tage snesevis, hvis ikke hundreder, af sider værd af flydende, abstrakt sprog at uddybe. Så det ligger langt uden for rækkevidden af et SE-svar, og jeg accepterer dette svar som en anerkendelse af det.